LÆS OGSÅ
Gode råd til at undgå o.....
Grønt på taget tager ét.....
LOGIN
Brugernavn:
Kodeord:
 OK
TILMELDING FAGINFO
Navn/Firma
eller organisation:
E-mail:
 OK
NYHEDER
Dato: 04-05-2010
Grønt på taget tager ét ton CO2

 

TaghaveDet gennemsnitlige parcelhus i Danmark kunne spare den CO2-opfyldte atmosfære for ét ton drivhusgas, hvis det havde et grønt tag. Det svarer til omkring 20 procent af en gennemsnitsdanskers udledning. Det er en af Danmarks Naturfredningsforenings (DN) konklusioner, efter de har fået virksomheden Orbicon, der rådgiver inden for blandt andet natur, miljø og klima, til at lave beregninger på området. Det grønne tags reducering af CO2-udslippet ses mest på bygningens lavere elforbrug. Men tagene sparer også el på anden vis; man sparer den energi, der normalt bruges til at rense tagvandet, da taget tilbageholder og fordamper en del af vandet. Og så er tagets binding af CO2 med til at reducere udslippet.

Spar op til 6 kilo CO2 per m2

Et dansk, grønt tag kan ifølge beregningerne reducere CO2-udslippet med mellem to og seks kilo pr. kvm. om året. Besparelsen er størst, hvis taget etableres på en olieopvarmet bygning. Etableres det i fjernvarmeområder, er besparelsen lidt mindre – ca. to kg. CO2 pr. kvm om året. Ud over opvarmningsformen, afhænger besparelsen af, hvor godt huset er isoleret. Jo dårligere isoleret huset er som udgangspunkt, jo mere er der at spare.

I regnestykket har Orbicon set på både den energi, der spares på opvarmning og afkøling og på tagvandsrensning samt den CO2, taget binder. Beregningerne viser, at det er tagets evne til at køle og opvarme, der betyder mest for den samlede CO2-reducering.

 

Et grønt vandreservoir

De grønne tage reducerer ikke bare CO2. De hjælper også med klimatilpasningen. På grund af vegetationen og den drænende jord virker taget som et naturligt vandreservoir og kan dermed holde en stor del nedbør tilbage. I et fremtidigt klima med mere og kraftigere nedbør kan det

være en væsentlig forudsætning for, at kloaksystemet ikke bryder sammen. Tagene kan holde op til halvdelen af nedbøren tilbage alt efter, hvor intensiv vegetationen

er, drænlagets art og tykkelse samt tagets hældning.

Grønne tage har udviklet sig til et vigtigt redskab i klimaarbejdet i byer verden over, men ifølge DN halter vi efter herhjemme. Københavns Kommune har godt nok netop fremlagt en klimaplan, hvor kommunen gerne ser flere flade tage omdannet til grønne tage. Men flere europæiske lande samt byer i USA har allerede en grøn tagpolitik, som sigter på at spare energi, forbedre luftkvaliteten og samtidig skabe mere natur i byen. Længst fremme er Tyskland med en andel af grønne tage på 14 procent ud af det samlede tagareal.

Flere af Danske Anlægsgartneres medlemmer anlægger grønne tage. Se medlemsoversigten.

 

KURSER
Grønne arbejdsmiljøuddannelser
Grønne arbejdsmiljøuddannelser for 2010
 
Tilmelding af nye sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere til den
lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
 
Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udbyder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse indenfor det grønne område: landbrug, skovbrug, gartneribrug og anlægsgartneri.
 
Arbejdsmiljøuddannelsen er målrettet mod de enkelte områders særlige arbejdsmiljøproblemer. Det betyder også, at kursisterne fortrinsvis kommer fra det grønne område, og undervisning samt undervisningsmateriale tager udgangspunkt i branchens forhold. Uddannelsen er obligatorisk for sikkerhedsgruppens medlemmer (sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere).
 
Uddannelsens omfang m.m.
Arbejdsmiljøuddannelsen er på i alt 37 undervisningstimer og gennemføres som 2 moduler a 2 x 2 dage. Der er indlagt en periode mellem modulerne af en varighed på 2-4 uger.
 
 
Den grønne arbejdsmiljøkursusplan for 2010 på Dalum Landbrugsskole:
 
29.- 30. marts 2010
 
13. - 14. september samt 11- 12. – oktober 2010
 
1. – 2. novembert samt 6. – 7. december 2010
 
Tilmelding
Kursustilmelding kan ske til:
 
Merete Pristed
Arbejdsmiljøuddannelsen, BAR Jord til Bord
Vesterbrogade 2B
1620  København V.
Tlf. 33 36 40 00
 
Kurserne gennemføres kun ved minimum 12 deltagere.
 
 
AKTUELT

Køb normer og NOVA Tjek samlet for kun 300 kr.
Se under
 salg af bøger og normer.

PUBLIKATIONER

Metoder til landskabsa.....
Pleje af grønne område.....
De byggede grønt
Plan for kvalitet
Lokal håndtering af re.....
SØGNING

 SØG
Sankt Knuds Vej 25 - 1903 Frederiksberg C - Tlf: 33 860 860. Fax: 33 860 850 - info@dag.dk
Pro2 Webbureau
info@dag.dk Forsiden